Harry og Meghan kom med en sidste opfordring

Hertugen og hertuginden af Sussex beder folk passe godt på hinanden i denne vanskelige tid.

Offentliggjort Sidst opdateret

I dag den 1. april er første dag, hvor hertugen og hertuginden af Sussex ikke længere er seniormedlemmer af den britiske kongefamilie. Dermed tager de officielt fat på et nyt kapitel i deres liv.

Artiklen fortsætter under videoen

Som Kendte.dk allerede har fortalt, har de nu droppet deres Instagram-profil sussesroyal, som de dog forinden benyttede til at takke deres fans for den store opbakning og støtte.

Men som Mirror nu skriver, så indeholdt opslaget også et budskab i forbindelse med den voldsomme corona-pandemi.

”Som vi alle kan mærke, forekommer verden i øjeblikket ekstraordinær skrøbelige. Alligevel er vi overbeviste om, at ethvert menneske har potentialet og muligheden for at gøre en forskel – som det ses nu over hele kloden i vores familier, vores samfund og fra dem i frontlinjen.  Sammen kan vi løfte hinanden op for at realisere det løfte”, skriver de i opslaget, som de afslutter med en opfordring:

“Vær venlig at passe godt på jeg selv og hinanden”.

Harry og Meghan meddelte den 8. januar, at de ønskede at fratræde som seniormedlemmer af den britiske kongefamilie. Umiddelbart efter valgte de at flytte til Vancouver Island i Canada.

Dronningen besluttede efterfølgende, at de kunne fratræde med udgangen af marts måned. Desuden, at de ikke længere skal tituleres som ‘kongelige højheder’ og heller ikke modtage apanage.

De kan stadig kalde sig hertugen og hertuginden af Sussex, men titlerne kan ikke benyttes i kommerciel øjemed.

Kort før grænsen mellem Canada og USA lukkede på grund af Coronakrisen valgte parret at flytte til Los Angeles, hvor Meghans mor, Doria Ragland, bor.

Powered by Labrador CMS