Harry og Meghan klandres: Hvorfor gør I det?

Harry og Meghan kritiseres for at slette negative kommentarer på deres Instagramkonto Sussex Royal.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden starten af januar har Harry og Meghan muligvis været det mest omtalte par i verden. Parret tiltrak sig opmærksomheden, fordi de meddelte, at de ønskede at trække sig som fremtræden medlem af den britiske royale familie.

Med den udmeldelse var også et ønske om at blive økonomisk uafhængige, og der er blevet spekuleret i, hvordan parret nu skal tjene deres penge. Én af de metoder kunne være via parrets Instagram, men også her er parret blevet ramt af modvind, skriver Express.

Artiklen fortsætter efter videoen

Negative kommentarer

På det seneste har en bølge af negative kommentarer strømmet ind på Harry og Meghans Instagramkonto Sussex Royal.

Selv om parret netop nu kører en kampagne, hvor de fremhæver andre Instagramkontoer, der er kendt for sprede positive budskaber, så er der overvældende mange fra den modsatte grøft, der besøger Sussex Royal.

Men hvad der nu er endnu værre, er, at Harry og Meghan klandres for at slette netop de negative kommentarer.

Flere personer har på parrets Instagram spurgt ind til, hvorfor de bliver ved med at slette negative kommentarer, som parret åbenbart ikke finder passende.

Vil dele mere

Da det fra dronning Elizabeth stod klart, at Harry og Meghan ville miste deres royale titler, udgav parret en ny strategi i forhold til deres arbejde med pressen. Det kom til at have betydning for parrets Instagramkonto.

– De ser frem til at fortsætte deres brug af sociale medier og tror på, at deres opdaterede pressehåndtering vil sørge for, at de kan dele mere med jer direkte, lød det i den officielle udmelding på parrets hjemmeside.

Da parret vægter at dele nyheder med omverdenen igennem deres Instagram, er parret meget afhængige af, at den fungerer.

Opfordrer til venlighed

Det britiske hof ændrede i marts 2019 reglerne for de royales brug af sociale medier. Det menes, at hoffet har haft brug for at ændre reglerne, fordi særligt hertuginde Kate og Meghan var meget aktive på deres respektive konti.

Her lød det, at alle, der følger de royale Instagramkonti, opfordres til at udøve venlighed, respekt og høflighed.

Ligesom at reglerne også påpegede, at personer bliver blokeret fra profilen, hvis de diskriminerer på baggrund af race, køn, religion, nationalitet, alder og seksuel orientering.

Powered by Labrador CMS