Harry og Meghan: -Jer gider vi ikke
Hertugen og hertuginden af Sussex dropper alt samarbejde med fire at Storbritanniens helt store aviser.
Fire af de helt store, britiske tabloid aviser, The Sun, Daily Mail, Mirror og Express, kan tilsyneladende godt glemme alt om fremtidig dialog med hertugen og hertuginden af Sussex.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge parret fordi de ikke ønsker at bidrage til klikbaseret økonomi og forvrængning af sandheden. Det skriver The Guardian, som også citerer fra et brev, der er sent til mediernes redaktører fra Harry og Meghans advokat.
“Det ikke handler om at undgå kritik. Det handler ikke om at stoppe offentlig omtale eller om at censurere korrekt dækning. Medierne har ret til at skrive om hertugen og hertuginden af Sussex. Men det skal ikke være baseret på løgne”, står der blandt andet i brevet.
Advokaten skriver ydermere, at de indflydelsesrige aviser gennem mange år har forsømt at tage ansvar for det de siger eller trykker. Selv når de ved, det er forvrænget, usandt eller ud over alt sund fornuft.
Det er langt fra første gang, Harry og Meghan er på kant med den britiske tabloidpresse.
Tilbage i oktober måned 2019 kom det frem, at Meghan ville anlægge sag mod Mail on Sunday for at have offentliggjort et privat brev. Allerede et par dage senere var det så Harrys tur til at ty til retsvæsenet, da han meddelte om sagsanlæg mod The Sun og The Daily Mirror for for angiveligt at have aflyttet Meghans telefonsvarer.
Harry og Meghan fratrådte som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus med udgangen af marts i år. De har nu slået sig ned i Meghans hjemby, Los Angeles, sammen deres snart et år gamle søn, Archie.