Harry har valgt et nyt navn efter royalt farvel

Hertugen af Sussex kom med noget af et budskab på konference i Edinburgh.

Offentliggjort Sidst opdateret

Til stor overraskelse for de fleste meddelte hertugen og hertuginden af Sussex den 8. januar, at de ønsker at trække sig fra det royale liv og blive økonomisk uafhængige. Det betyder, at de fra og med udgangen af marts ikke længere vil have officielle, royale pligter.

Artiklen fortsætter under videoen

Siden udmeldingen kom har parret primært opholdt sig i Canada, men nu er prins Harry i al hemmelig returneret til London og derfra taget videre til Edinburgh med toget. Der er nemlig fortsat et nogle få arrangementer han og Meghan skal deltage i, inden det er slut. Det skriver blandt andet Mail Online.

For eksempel i Edinburgh, hvor Harry onsdag den 26. februar talte ved en konference om miljøbæredygtig flytransport.

Inden han gik på talerstolen blev han præsenteret af dagens konferencier, der ved den lejlighed smed noget af en bombe, som mere end antyder, at prinsen tager sin kommende rolle som ikke-royal aldeles alvorlig.

“Han har gjort det tydeligt, at han vil helst vil have, vi bare kalder ham Harry. Så mine damer og herrer. Giv en varm velkomst til Harry”, sagde konferencieren.

Både Meghan og Harry har iøvrigt talt meget om og været involveret i kampen for et bæredygtigt klima. Derfor kom de også i strid modvind, da det i sommeren 2019 kom frem, at de i løbet af blot et par uger benyttede privatfly fire gange i forbindelse med rejser til Ibiza og det sydlige Frankrig.

Om Meghan og Archie også er ankommet til London, eller om de fortsat befinder sig i Canada, er uvist.

Powered by Labrador CMS