Harry dropper endnu en ting for Meghans skyld
Prins Harry har solgt ud af sine rifler til en privat køber. En ven af Harry mener, at det er på grund af Meghan.
Prins Harry har angiveligt opgivet en af hans mange passioner. For prinsen har solgt to rifler, som prinsen har fået håndlavet før i tiden.
Ifølge den nære ven af prins Harry legenden Jane Goodall, så er det netop på grund af Meghan. Det skriver Daily Mail.
Rifler for 50.000
En jæger har købt et par håndlavede Purdey rifler, der tidligere har været ejet af prins Harry, for 50.000 britiske pund. At riflerne tidligere har været ejet af en kongelig, var noget jægeren ikke vidste forinden købet.
– Han købte dem, fordi han ville have dem, ikke fordi de havde tilhørt Harry, men han var ret begejstret over det, da han fandt ud af det, fortæller en ven til jægeren, der gerne vil være anonym.
Vennen fortæller desuden, at jægeren ikke har ønsket at prale af, at han nu er ejer af noget, der har en snert af royalt over sig. Men at jægeren er meget tilfreds med sit køb.
For Meghans skyld
Der er tradition for at gå på jagt i den royale familie, der blandt andet samles til den britiske højtid Boxing Day, som danskere kalder 2. juledag, for netop at deltage i en stor jagt i området omkring Sandringham Estate.
Men det er formentlig ovre for prins Harry. Og ifølge hans gode ven Jane Goodall forklarer, hun at både Harry og William går på jagt, men at Harry formentlig er på vej til at droppe det.
– De går på jagt og skyder. Men jeg tror, Harry stopper, fordi Meghan ikke kan lide jagt, siger doktor Jane Goodall i et interview med Radio Times.