Har været syg i 15 år

Topmodellen Bella Hadid taler om en usynlig lidelse, hun har kæmpet mod, siden hun var barn

Udgivet Opdateret

- Den lille mig ville være så stolt af den voksne mig for ikke at give op.

Således indleder den 26-årige amerikanske topmodel Bella Hadid et opslag på Instagram, hvor hun afslører, at hun i 15 år har kæmpet mod borreliose. 

Bidt af flåter som barn

Sygdommen fik hun som barn, efter hun var blevet bidt af flåter.

- At leve med denne tistand, der bliver værre med tiden, alt imens jeg har forsøgt at gøre mig selv, min familie og de, der støtter mig, stolte, har været hårdt på måder, jeg ikke kan forklare, skriver Bella Hadid videre.

Bella Hadid set her på catwalken under årets modeuge i Paris.
Bella Hadid set her på catwalken under årets modeuge i Paris.

Voldsomt forvirrende

Hun fortæller også, at det at være ulykkelig og syg samtidig med at være privilegeret med muligheder og kærlighed omkring sig, har været voldsomt forvirrende.

Borreliose

Borreliose er en infektionssygdom, som kan opstå efter et skovflåtbid

Sygdommen kan vise sig på forskellige måder og give symptomer fra hud, nervesystem, hjerte eller led. 

Det skønnes, at der er cirka 2000-3000 tilfælde af borreliose i Danmark om året. 

Borreliose i nervesystemet – kaldet neuroborreliose - skal anmeldes til myndighederne, og derfor ved man, at der er cirka 150-180 tilfælde om året. 

Heraf ses cirka 30 procent af disse tilfælde hos børn. 

Neuroborreliose er således en af de hyppigste bakterielle infektioner i nervesystemet i Danmark.

Kilde: Netdoktor.dk

Opslaget indeholder også en serie billeder, der viser situationer fra Bella Hadids hverdag med sygdommen, der tydeligvis er præget af behandling af den.

Se opslaget herunder.

Powered by Labrador CMS