Har Harry nu også droppet familiens efternavn?
Af nye dokumenter kan det tyde på, prins Harry ikke længere vil være en Mountbatten-Windsor.
Med udgangen af marts måned fratrådte prins Harry og hertuginde Meghan som fremtrædende medlemmer af den britiske kongefamilie. Dermed var det slut med blandt andet officielle pligter og apanage.
Artiklen fortsætter under videoen
Parret skal heller ikke længere tituleres ‘kongelige højheder’ og kan ikke benytte ‘SussexRoyal’ navnet, som de ellers har markedsført sig med.
Ny er der ifølge Daily Mail noget, der tyder på, at Harry tager sin deres fratræden aldeles seriøst og går planken ud.
Harry er protektor for organisationen ‘Travelyst’ der arbejder for bæredygtig turisme og flytransport. I den forbindelse har han for nylig udfyldt nogle nye dokumenter og de har skabt undren.
For godt nok kalder han sig som aftalt ikke for ‘kongelig højhed’ i dokumenterne, men han benytter heller ikke den kongelige families efternavn, Mountbatten-Windsor.
I stedet er navnefeltet udfyldt med ‘Prins Henry Charles Albert David, hertug af Sussex
Derfor spekuleres der nu i, om har simpelthen heller ikke længere ønsker at benytte sig af sit officielle efternavn.
Det er iøvrigt ikke første gang Harry skaber opmærksomhed omkring sit navn i Travelyst-regi. Kort før afskeden med kongehuset deltog han i et møde i organisationen i Edinburgh.
Her blev han præsenteret på en helt ny og anderledes måde lige inden han gik på talerstolen.
“Han har gjort det klart, at alle bare skal kalde ham Harry. Så mine damer og herrer giv en stor, varm, skotsk velkomst til Harry”, lød det fra dagens konferencier.
Harry og Meghan har også annonceret, at de nu er parat til at lancere en ny velgørenhedsfond, der skal erstatte SussexRoyal. Heller ikke den involverer Mountbatten-Windsor navnet.
Den læner sig temmelig meget op af deres nu knap ét år gamle søns navn. Han hedder som bekendt Archie og fonden kommer til at hedde Archewell.
Der forelægger endnu ikke noget om, hvad fonden kommer til at beskæftige sig med.