Har fokus på tyktarmen

Ditte Julie Jensen er på vej med sin 20. bogudgivelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Ditte Julie Jensen blev kendt i hele landet efter sin deltagelse i 'Den Store Bagedyst' i 2015.

Siden har det taget fart med bogudgivelser, og nu står hun foran den 20. i rækken af madbøger.

- Denne gang handler det om mad, der kan lindre irritabel tyktarm, og som samtidig hjælper kvinder med stofskifteproblemer og hormonforstyrrelser, sagde den 38-årige influencer til Kendte.dk ved premieren på 'Hjem Kære Hjem' i Imperial for nylig.

Ditte Julie Jensen

Hus til salg

- Der kommer også noget mentaltræning med i bogen, der er ventet, lovede Ditte Julie Jensen, der fortsat har sit hus til salg.

Hun og kæresten Martin Cetti har sat den 133 kvadratmeter store bolig til salg for 11 millioner kroner. 

- Vi har fire sammenbragte børn, så vi har brug for mere plads, forklarede hun som begrundelse for salget.

Hvad der skal ske efter salget, ønskede hun dog ikke at afsløre.

Ditte Julie Jensen købte huset i 2021 for knap 5,7 millioner kroner, og brugte et år på at totalrenovere det.

Ditte Julie Jensen med kæresten Martin.
Powered by Labrador CMS