Har det helt fint uden far

Oliver Bjerrehuus' søn Oscar fejrede premieredagen på 3. sæson af populær DR-serie ved et boksestævne

Udgivet Opdateret

Sidste år i november konstaterede Oscar Bjerrehuus overfor kendte.dk, at han havde det vældigt fint med ikke længere at bo sammen med sin far i lejligheden på Skt. Hans Torv i København.

Sønnen af 47-årige Oliver Bjerrehuus har her flere måneder efter ikke fortrudt sin beslutning, konstaterede han ved ’Danish Fight Night’ fredag aften i Royal Arena, hvor ungersvenden havde en anden god grund til fejring.

En stor dag

- Det er en stor dag i dag. 

- Vi har nemlig premiere på 3. sæson af ’Mere voksen end Bjerrehuus’, siger Oscar om den populære serie på DR.

- Man kan forvente en masse gøgl, og min far og jeg er selvfølgelig meget sammen, lyder det kort om handlingsforløbet.

Tager vare på sig selv

- Vi er ude på et mere voksent plan her, fordi jeg ikke rigtigt er et barn længere, men tager vare på mig selv. 

- Det er en sjov udvikling, fortæller Oscar, der til daglig arbejder som DJ og samtidig har gang i flere andre musikalske projekter.

Oscar Bjerrehuus er superaktuel i nye afsnit af ’Mere voksen end Bjerrehuus’.
Oscar Bjerrehuus er superaktuel i nye afsnit af ’Mere voksen end Bjerrehuus’.

- Og helt ærligt. Jeg har det rigtigt godt med at bo udenfor min fars rammer. Jeg bor i lejlighed sammen med en roomie, og det går rigtigt godt, siger han.

Powered by Labrador CMS