Grevinde Alexandra mister betroet medarbejder

Helle von Wildenrath Løvgreen, grevinde Alexandras privatsekretær, har sagt sit job op.

Grevinde Alexandra må fremover klare sig selv, når pressen ringer. (Foto: Scanpix)
Udgivet Opdateret

Helle von Wildenrath Løvgreen har i årevis været grevinde Alexandras højre hånd og faste støtte.

Men det er slut nu, skriver BT.

Fra udgangen af januar har von Wildenrath Løvgreen nemlig sagt sit job op.

Og det er der ikke noget særligt i, fortæller Helle von Wildenrath Løvgreen til avisen.

Hun har nemlig en række andre jobs, hun skal tage sig af. Hun er nemlig både jordemoder, medejer af en restaurant med sin mand og formand for Liberal Alliances bestyrelse i Københavns storkreds.

– Der er ikke noget odiøst i det. Jeg er hendes veninde, og jeg har hjulpet hende med det i nogle år, og det har hele tiden været meningen, det ikke skulle være vedvarende, siger Helle von Wildenrath Løvgreen til BT.

Det er blandt andet det kommende folketingsvalg, der kommer til at optage hende i den kommende tid.

Powered by Labrador CMS