Grease-skuespiller anholdt igen
Politiet blev tilkaldt, da en Eddie Deezen brød ind på et plejehjem, lyder det
Skuespilleren bag den kejtede karakter Eugene i monsterhittet Grease er blevet anholdt og sigtet for at have begået indbrud i flere plejehjem.
Det skriver TMZ.
Den 64-årige skuespiller, Eddie Deezen, skal angiveligt den 8. april have tvundet sig adgang til et plejehjem i Maryland og nægtet at forlade stedet, selvom han gentagne gange blev bedt om det.
Herefter blev han anholdt af Maryland State Police.
Sket før
Og det er ikke første gang han er i politiet søgelys. i september sidste år blev skuespilleren også anholdt
En patrulje blev dengang kaldt ud til en restaurant med meldingen, at en mand forstyrrede ro og orden.
Og her traf de skuespilleren. Da betjentene ville tale med ham, begyndte han blandt andet at kaste tallerkner efter dem, skriver mediet.
Han er fortsat i politiets varetægt og sigtet for indbrud og ulovlig indtrængen.