Grammy-vinder og manden bag dette hit er død af kræft

Gospelsangeren, der fik et internationalt hit, døde mandag af kræft.

Gospel-sangeren Edwin Hawkins døde den 15. januar i en alder af 74 år. Han stod bag hittet “Oh happy day”. Han døde af kræft i bugspytkirtlen. Foto: Haraz N. Ghanbari/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Grammy-vinderen og gospel-sangeren Edwin Hawkins er død. Han blev 74, skriver nyhedsbureauet AP i følge Billboard.

Edwin Hawkins døde mandag i sit hjem i Californien.

Han led af kræft i bugspytkirtlen.

Hittede med “Oh happy day”

Edwin Hawkins huskes af mange for hittet “Oh happy day“, der fik en top 10-placering på pophitlister verden rundt.

Sangen blev et internationalt hit i 1969.

I 1970 vandt han en Grammy for netop nummeret “Oh happy day”.

Sangen er siden lavet i flere kopier af kendte kunstnere – blandt andet Elvis Presley, Aretha Franklin og Susan Boyle.

Powered by Labrador CMS