Glædeligt gensyn i vente for Margrethe

Dronningen kan se frem til snart igen at skulle møde stor koreograf

Dronning Margrethe kan se frem til snart igen at skulle træffe den amerikanske stjernekoreograf John Neumeier fra Hamburg Ballett.
Dronning Margrethe kan se frem til snart igen at skulle træffe den amerikanske stjernekoreograf John Neumeier fra Hamburg Ballett.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver i sig selv en stor oplevelse for dronning Margrethe, når hendes 50-års jubilæum som Danmarks regent  markeres med en balletgalla i Tivolis koncertsal den 21. maj. 

Men arrangementet byder ifølge Billed Bladet også på et særligt og glædeligt gensyn for majestæten.

Mødtes på Det Kongelige Teater

En del af gallaen består nemlig af værker af den amerikanske koreograf John Neumeier, der siden 1973 har været chef for Hamburg Ballett, og som selv vil være til stede.

Netop John Neumeier mødte dronningen på Det Kongelige Teater sidste år i forbindelse med hans opsætning af 'Mahlers 3. symfoni'. 

Hædret med fortjenstmedalje

Her overrakte hun ham den kongelige fortjenstmedalje, 'Ingenio et arti, som den danske regent kan tildele fremtrædende danske og udenlandske videnskabsmænd og kunstnere. 

Ved gallaen i Tivoli vil både Hamburg Ballett, Royal Ballet fra London, Paris Opera, New York City Ballet og Den Kongelige Ballet vil bidrage til underholdningen. 

Powered by Labrador CMS