Giver den gas i hoppeborgen
Dennis Knudsen er med på vognen i børnenes paradis
Dennis Knudsen og hans tre børn har nydt en livlig og kærlig uge i Lalandia, efter at alenefaren besluttede at holde ferie på hjemmebane.
- Den første uge af ferien er slut. Jeg fik solgt mit sommerhus og tænkte, hvordan ferien så skulle holdes, og jeg skal love for, det ikke er sidste gang, vi er i Lalandia. Det har været en fest for børnene og mig, skrev den 62-årige kendisfrisør i en opdatering på Instagram.

Lod sig rive med
Det blev en ferie fyldt med latter, leg og masser af tid sammen, hvor Dennis Knudsen også selv lod sig rive med af stemningen.
- Jeg har jo hoppet i hoppeborg og klatret rundt med. Det var skønt, fortalte han til SE og HØR, der også noterede, at Lucas, Noah og Aura på seks, fire og to år var godt brugte efter de mange aktiviteter.

Leg og ballade
- Som alene far til tre små børn er der bare leg og ballade hele tiden, forklarede Dennis Knudsen videre på Instagram og understregede, at både han og børnene var underholdt fra morgen til aften.
Feriens succes har givet et stå positivt indtryk, at det næppe bliver sidste gang, familien lægger vejen forbi det populære badeland.
Luksus og nærvær
Efter fire år i Korsør er familien flyttet til Vedbæk, hvor de nu bor i en villa med både pool, jacuzzi og skoven som nærmeste nabo.
Men selv med luksuriøse rammer derhjemme, er det de nære øjeblikke, der tæller mest for frisøren og faren.