Gemt væk i 70 år: Dronningen viser noget særligt frem

En ganske særlig genstand vises nu frem for første gang i 70 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kendte.dk har tidligere præsenteret jer for Hendes Majestæt Dronningens julekalender, hvor i nisserne på loftet vil lede efter spændende effekter på netop slotslofterne. I den forbindelse er dukket en helt særlig genstand op.

I 70 år har den ligget gemt af vejen, men nu vises den altså frem på Kongehusets Instagram-profil. Der er tale om en af majestætens meget gamle personlige ejendele. Det er den 12. decembers “låge” i den royale julekalender, der byder på det sjove syn.

En æske fra loftet indeholder nemlig majestætens gamle silkedragt. Den er både lille og ganske fin. Det er en slåbrok, og Margrethe har fået den i gave. Ved æsken står nemlig skrevet “Slåbrok og sko foræret til Margrethe af Fru Henriques, som har syet begge dele”, skriver Kongehuset, der altså viser den frem for første gang i 70 år.

Det er tredje år i træk, Kongehuset juler på sin Instagramprofil. Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Årets julekalender kaldes “Jul på Hendes Majestæt Dronningens loft” og denne gang har dronningen klippet og klistret en nissefamilie, der i december måned vil fortælle gemte og glemte historier om konger, dronninger, prinser og prinsesser, og om alle de spor, de efterlader sig på Kongehusets lofter.

 

Powered by Labrador CMS