Fyret og skilt: Nu scorer han formue

Tidligere tv-vært Jens Gaardbo og ekskonen tjener formue på salget af deres luksuslejlighed

Jens Gaardbo har solgt sin luksuslejlighed for 12,6 millioner. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Jens Gaardbo har oplevet en del modgang på det seneste. I december blev han fyret i kølvandet på MeToo-bølgen og en intern undersøgelse på TV2, og i januar blev han separeret fra sin hustru Pernille, som han har været gift med siden 1996.

Men helt skidt står det ikke til. For nu har Gaardbo og ekskonen solgt deres luksuslejlighed i Klampenborg for en svimlende sum på 12,6 millioner. Det fremgår af en tingbogsattest, der er udskrevet fredag morgen.

Solgt for højere pris

Ifølge Boliga blev lejligheden sat til salg i januar for 12,5 millioner. Så faktisk har den tidligere tv-vært solgt sin bolig for mere, end hvad den først var blevet sat til salg for.

Jens Gaardbo lavede et opslag på Instagram i forbindelse med, at ejerlejligheden kom på boligmarkedet:

Gaardbo og ekskonen købte lejligheden, der rummer 158 kvadratmeter, består af seks værelser og har udsigt over Øresund, tilbage i 2003.

Så de har altså tjent hele ni millioner på den. God fortjeneste, må man sige.

Powered by Labrador CMS