Frederik på hemmeligt besøg

Kronprinsen tog kampen op mod veteraner, der er ved at finpudse formen forud for Invictus Games

Udgivet Opdateret

En gruppe på 21 veteraner, der har pådraget sig psykiske og fysiske skader efter udsendelse med det danske forsvar, fik søndag en oplevelse, de nok aldrig glemmer.

Veteranerne var samlet i Vejen for at forberede sig til Invictus Games, der finder sted i Düsseldorf i september.

Ikke annonceret på forhånd

Og pludselig dukkede kronprins Frederik op på et ikke på forhånd annonceret besøg for at hilse på og ønske dem held og lykke.

Det fremgår af en video, kongehuset har delt på Instagram.

Kronprins Frederik var søndag på et ikke på forhånd annonceret besøg i Vejen, for at møde og hilse på en gruppe veteraner, der lige nu er i gang med forberedelserne til Invictus Games, som finder sted i Düsseldorf i september.
Kronprins Frederik var søndag på et ikke på forhånd annonceret besøg i Vejen, for at møde og hilse på en gruppe veteraner, der lige nu er i gang med forberedelserne til Invictus Games, som finder sted i Düsseldorf i september.

Her ser man også kronprinsen prøve kræfter med et par af de discipliner, bordtennis og bueskydning, der er på programmet i Düsseldorf.

På initiativ af prins Harry

Invictus Games er et internationalt rehabiliteringsprojekt for fysisk og psykisk sårede veteraner, der er blevet til på initiativ af blandt andet britiske prins Harry.

Målet er at forandre liv gennem sporten. 

Invictus Games 2023 får deltagelse af omkring 500 skadede eller sårede veteraner fra over 20 lande.

Se videoen herunder

      

Powered by Labrador CMS