Fra i dag: Frederik er til OL
Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik er med på sidelinjen, når der i dagene fra den 9. til 22. januar afvikles Ungdoms-OL i Schweiz.
Når der fra i dag den 9. januar og frem til og med den 22. januar afvikles Ungdoms-OL 2020 i vintersport i og omkring den Schweiziske by Lausanne, er det med kronprins Frederik blandt de tilstedeværende.
Det fremgår af Kongehusets hjemmeside.
Artiklen fortsætter under videoen
Ungdoms-OL, der er for 15 til 18-årige, blev afviklet for første gang tilbage i 2010 og senest i 2018 i den Argentinske hovedstad Buenos Aires. Her var Kronprinsen ligeledes til stede i sin egenskab som medlem af Den Olympiske Komité.
Lejene har deltagelse af 26 unge, danske atleter, der skal kæmpe mod adskillige verdensstjerner i sneen og på isen i disciplinerne curling, ishockey, skeleton, alpint skiløb og langrend. Det er det største danske hold til dato ved Ungdoms-OL i vintersport.
Ifølge Mikkel Sansone Øhrgaard, der er chef de misson for det danske hold, er der et helt klar mål med Danmarks deltagelse.
– Vi sender ikke et dansk hold til ungdoms-OL med det primære mål at vinde medaljer. Det er klart, at de alle skal gå efter at præstere det ypperste, de kan, men vores mål med legene er at give atleterne olympisk erfaring og motivere dem til at ville endnu mere, udtaler han i en pressemeddelelse.
Lejenes åbningsceremoni finder sted den 9. januar klokken 20 og for danske hold er det curlingspilleren Kilian Thune Jacobsen, der er udvalgt til at gå forrest som fanebærer.
Ialt deltager der 1.872 atleter fra 79 lande ved lejene.