Første store opgave: Nu er der nyt fra Harry
Prins Harrys første store opgave siden tilbagetrædelsen fra kongehuset er blevet afsløret.
Spekulationerne om, hvad prins Harry skulle fortage sig efter sin sidste royale forpligtigelse, har været mange. Han og hustruen har løftet sløret for en del heriblandt deres organisation Archwell, men også få andre projekter.
Nu er der nyt om, hvad prins Harry har haft i støbeskeen. Og det omfatter to ting, som han har en særlig forkærlighed for, nemlig mentalt helbred og militæret, skriver People.
Artiklen fortsætter efter videoen
Fokus på mentalt helbred
Prins Harrys nyeste projekt hedder HeadFIT, der har til formål at være en hjælp til personer i militæret, der søger råd til at få et bedre mentalt helbred. Tjenesten er en mulighed, som soldater kan gøre brug af i alle døgnets 24 timer.
Det vil være muligt for soldater at finde øvelser, der fokuserer på vejrtrækning og afslapning samt en guide til en bedre kropsholdning, der er specificeret til netop nogle af de opgaver, som dem, der gør militærtjeneste, kan komme ud for.
Prinsen har en forhåbning om, at platformen HeadFIT skal afhjælpe dagens stress for soldater i tjeneste og veteraner. Prins Harry beskriver platformen som en måde at optimere sig selv på.
Taknemlig for hjælp
Endelig kan prinsen afsløre, hvad de seneste tre års arbejde har budt på, og han er taknemlig for alle dem, der har hjulpet ham på vej.
– HeadFIT har været undervejs i knap tre år, og jeg er ekstremt taknemlig for alle, der har været med på den her rejse. Alle, der har arbejdet på det og har udviklet, hvad vi står med i dag, skal være både stolte og glæde sig over den indflydelse, som det kommer til at have, lyder det fra prinsen i et officielt skriv.
HeadFIT er udviklet i samarbejde med det britiske forsvarsministerium og eksperter i mentalt helbred ved Kings College i London.
Prinsen har formentlig også trukket på sine erfaringer fra sine egne 10 år i militæret, der har budt på to udstationeringer i Aghanistan.
Første gang prins Harry løftede lidt af sløret for idéen var tilbage i oktober 2017.