Forhold til Epstein: Nu taler kongehuset
Kronprinsesse Mette-Marit har indrømmet, at hun har kendt Jeffrey Epstein og mødt ham ved flere lejligheder.
Mandag beklagede den norske kronprinsesse Mette-Marit, at hun flere har gange har mødtes med den pædofilidømte, afdøde milliardær Jeffrey Epstein.
Vel at mærke efter, Epstein var blevet dømt for sine overgreb på mindreårige.
Nu føler det norske kongehus, at man er nødt til at kommentere på spekulationerne om deres indbyrdes forhold, skriver VG:
– Han har aldrig været på nogen af de royale ejendomme, og han er heller ikke blevet inviteret af kronprinsessen, siger komunikationschef Guri Varpe fra kongehuset til VG.
Dette gælder både kongehusets officielle ejendomme samt familiens private ejendomme, oplyses det.
Kongehuset understreger, at de kun har mødtes i sociale sammenhænge, hvor der også har været andre til stede.
Stadig uvist
Det er endnu ikke kendt, hvornår og hvorfor Jeffrey Epstein rent faktisk har været i Norge.
Kongehuset oplyser dog, at også kronprins Haakon har hilst på Epstein. Det foregik på feriøen St. Barts i 2012.
Ifølge VG har Epstein dog forsøgt at bruge sine forbindelser til Mette-Marit til at opnå forretningsfordele. Det skulle kronprinsessen have forsøgt at forhindre.