Forelsket prinsepar omringet af begejstrede børn

Prins Harry og Meghan Markle har styr på det der med børn. Det synligt forelskede par blev omringet af danseglade piger og drenge, da de besøgte en institution i Cardiff under deres Wales-visit.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Kendte.dk allerede har beskrevet, så var prins Harry og Meghan Markle torsdag på besøg i Wales.

Her besøgte de en række kulturelle perler blandt andet i Cardiff. Det skriver Daily Mail.

Prinseparret, der skal giftes til maj, besøgte også et såkaldt “Star Hub”-fritidscenter, hvor de unge var vilde med både Harry og Meghan.

Og Meghan Markle har styr på det der med børn.

Gav skuespillerinden et gruppekram

Torsdag den 18. januar gæstede de to centeret, hvor de nærmest blev omringet af de danseglade børn.

– Lad os alle give Meghan et gruppe-kram, lød det fra et af børnene – og som sagt, så gjort.

Den skønne skuespillerinde, der om præcis fire måneder siger ja til sin Harry, så ud til at have et godt tag på børnene.

Prins Harry blev ikke snydt – også han fik et stort kram af de dejlige børn.

Godkendt af waliserne

Og helt generelt blev det gifteklare par i den grad godkendt af befolkningen i Wales, som boblede over af begejstring.

Meghan Markle og prins Harry ankom til Cardiff Castle fra morgenstunden, og her var en stor skare af skrigende fans mødt frem.

Den kommende hertuginde fik at vide, at hun er en “mega heldig kvinde” – og Meghan Markel blev da også synligt overvældet af de mange dejlige tilråb.

Det er parrets første officielle besøg i Wales – og flere hundrede walisere tog imod det smukke forelskede par.

Powered by Labrador CMS