Fødselsdagsbarnet Rasmus Seebach afslører vild nyhed

Til sommer bliver sønnen Holger storebror til en lillebror, annoncerer sangeren og kæresten Julie Teglhus

Rasmus Seebach fylder søndag 41 – og afslører en gave. KLIK for mere. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Rasmus Seebach fylder søndag 41 – og afslører en gave. KLIK for mere. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Til sommer skal popstjernen Rasmus Seebach atter til at synge vuggeviser og godnatsange.

Kæresten Julie Teglhus er nemlig gravid og venter parrets andet barn.

Det afslører Rasmus Seebach på sin Instagram-profil i anledning af sin 41-års fødselsdag den 28. marts.

– Godmorgen alle sammen og tillykke med mig! Jeg bliver simpelthen snotforkælet af min smukke kæreste med morgenbord og gaver!

– Den vildeste gave gemmer hun dog på lidt endnu. Og den er lige så meget til Holger, som får sig en lillebror til sommer. Det er sgu ret fedt at være 41 år!, skriver Rasmus Seebach.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Rasmus Seebach (@rasmusseebach)

I januar 2017 fik Rasmus Seebach og Julie Teglhus sønnen Holger, og sidste år skrev popidolet sangen “Supermand” til sønnike.

– Det er sjovt, for før jeg fik min dreng, kunne jeg godt sidde og tænke: Shit, jeg skal være far! Gad vide, om jeg overhovedet kan magte det. Tænk at være nogens far!”.

– Men nu hvor jeg er blevet far , er den usikkerhed blevet til det stik modsatte. Det er der, jeg finder allermest selvtillid, sagde han til Ritzau i januar 2020.

Powered by Labrador CMS