Flere coronakonsekvenser for dronningen

Troen på, at corona-pandemien for alvor løsner op i Storbritannien er tilsyneladende ikke voldsom i kongehuset.

Offentliggjort Sidst opdateret

Corana-pandemien raser mere end nogensinde i Storbritannien og udsigten til, den slipper er lange. Det har fået den britiske dronning til endnu engang at reagere. Ifølge Mirror har hun valgt allerede nu at aflyse en række ellers meget imødesete begivenheder.

Artiklen fortsætter under videoen

Alle havefester, der er planlagt til Buckingham Palace i det centrale London og Palace of Holyroodhouse i Edinburgh i 2021, er blevet droppet.

Planlægningen er på grund af de gældende restriktioner simpelthen forbundet med for mange hindringer.

I et normalt år byder dronningen op til 30.000 gæster velkommen til sine sommerhavefester – tre på Buckingham Palace og én på Palace of Holyroodhouse.

Havefesterne er en mere end 150 år gammel tradition, der oprindeligt var en slags præsentationsfester men som gennem årene har udviklet sig til en måde at anerkende og belønne offentlig service på.

Festerne er for indbudte gæster fra alle samfundslag, men har også altid deltagelse af højtstående medlemmer af kongefamilien.

Heller ikke i 2020 lykkedes det at gennemføre arrangementerne og også her var det corona-pandemien, der kom i vejen.

Powered by Labrador CMS