Fik et møgfald: Skreg af grin
Bramfri plejehjemsbeboer gav hertugen og hertuginden af Cambridge ren besked.
Behørigt iført mundbind, moderigtige iøvrigt, besøgte prins William og hertuginde Kate onsdag den 5. august beboerne og personalet på plejehjemmet Shire Hall Care Home i Cardiff, Wales.
Det var netop beboerne på dette hjem, der fik sig en artig overraskelse, da det royale par den 21. maj i år pludselig dukkede op i deres fællesstue via en videoskærm for at være opråbere ved hjemmets ugentlige bingo-spil.
Artiklen fortsætter under vidoen
Et tiltag, der affødte blandede reaktioner fra beboeren, og som ikke vakte lige stor begejstring hos alle på grund af den leverede præstation. Den 87-årige Joan Drew-Smith lagde dengang for eksempel ikke skjul på, at hun nu nok mente, de kunne have gjort det bedre.
Netop hende fik William og Kate lejlighed til at hilse på under onsdagens besøg og det er givet vis et møde de aldrig glemmer. For da prinsen spurgte hende, om hun kunne huske, at han og hustruen havde været opråbere, fik de ‘læst og påskrevet’.
“Yes – you did a bloody, slotty job,” lød svaret. Det kan vist bedst oversættes til dansk som noget lignende: “Ja – I leverede en fandes dårlig præstation”.
Ordvalget og det hudløst ærlige svar fik det kongelige par til nærmest at skrige af grin.
Lidt ros faldt der dog også af. Den kom fra 95-årige Margaret Stocks, som vandt spillet, med den ‘miserable’ præstation af hertugen og hertuginden.
“Jeg havde ikke prøvet at spille før og jeg nød det”, sagde hun.
Prins Harry kunne så forklare at han og hustruen heller ikke tidligere havde haft rollen som opråbere.
“Det er nok derfor, det gik så dårligt,” lød det fra ham.