Fergie indrømmer: Det er mere end et venskab

Sarah Ferguson har indrømmet, at hendes forhold til eks-manden prins Andrew er noget større end et almindeligt venskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sarah Ferguson og prins Andrew nåede at være gift i cirka ti år, inden de blev skilt i 1996. Nu har der gennem et stykke tid floreret rygter om, at de skulle have fundet sammen igen.

Hun var endda selv med til at bære mere brænde til bålet, da hun sluttede sig til prins Williams samt datteren Beatrice og hendes kæreste, Edoardo Mapelli Mozziunder, under en rejse til Bahrain tidligere i år. Dengang nægtede hun dog alt.

Men det stoppede ikke rygterne. For eksempel har journalisten Dan Wootton ifølge Mirror diplomatisk beskrevet deres forhold som “et venskab med benefits”, samt understreget, at ingen af de to er i et forhold med andre.

Nu har Sarah Ferguson så overfor Hello Magazine erkendt, at hendes og prins Andres forhold er andet og mere end et venskab. Desuden at de altid har været sammen om at opdrage døtrene Beatrice og Eugenie. Også efter skilsmissen.

“Vi arbejder i fællesskab og er fokuseret på at være gode forældre sammen. Vores forhold er noget større en blot venner. Vi lærer af hinanden, støtter hinanden og har en fælles forståelse for, at det handler om kommunikation, kompromis og medfølelse”, har hun udtalt.

Hun nævner dog ikke noget om, at der skulle være tale om et romantisk forhold.

Powered by Labrador CMS