Fejrede det i London
'Vild med Dans'-dommer Sonny Fredie-Pedersen gav den gas med kæresten
Sonny Fredie-Pedersen blev fejret af familien på sin 39-års fødselsdag i sidste uge.
Det afslørede hans mor, Søs Fredie-Pedersen, og kæresten, Nika Kljun, der var blandt publikum under showet i fredags.
Nika, som er forlovet med Sonny, rejste fra USA til Danmark for at deltage i fejringen.
Særlig dag

Fejringen blev markeret med en traditionel dansk morgenmad med tebirkes og rundstykker i den lejlighed, hvor han bor i København under 'Vild med Dans'-perioden.
Sonny ønskede sig kun én ting til sin fødselsdag, nemlig tøj, hvilket han fik opfyldt.
Aldrig haft tid
Men dagen efter rejste han sammen med sin forlovede til London, hvor de opholdt i sig i nogle dage.

- Vi kom hjem i går aftes. Jeg har helt ondt i hofterne efter at have gået rundt i byen på sightseeing: British National Museum, National History Museum, Westminster Abbey og Buckingham Palace med mere, afslørede dommeren til Kendte.dk.
- Jeg har været der mange gange, men aldrig haft tid til at opleve byen, så det var rigtig dejligt, lød det.

