Farvel til rødvin og piller

Caroline Fleming deler hvordan hun har fundet løsningen på søvnproblemer

Offentliggjort

Caroline Fleming har længe kæmpet med søvnproblemer og været afhængig af sovemedicin.

Men nu deler hun glædeligt, at hun for første gang i lang tid sover naturligt – og føler sig som et nyt menneske.

- Jeg sover, skriver hun begejstret på Instagram og fortæller, hvordan et ophold på sundhedscentret 'Lanserhof' kickstartede en række nye livsvaner, der har ændret alt.

Caroline Fleming stråler efter ansigtsløft

Efter et 'koldt tyrker'-stop med sovemedicin for 15 dage siden, har hun med simple ændringer fundet balancen: 

Tidlige sengetider, ingen rødvin i hverdagen, vejrtrækningsøvelser og ingen skærme efter 21.30.

- Jeg har sovet i elleve dage i træk, og jeg føler mig som et nyt menneske, skriver hun og fremhæver især vigtigheden af regelmæssige måltider, morgenlys og mental ro før sengetid.

Powered by Labrador CMS