Får selskab af Anne-Marie

Det danske kongehus afslører, hvem der deltager ved kong Carl Gustafs store jubilæums-fejring

Udgivet Opdateret

Den 15. september er det præcis 50 år siden, kong Carl Gustaf satte sig til rette som Sveriges regent.

Jubilæet fejres med en en række officielle arrangementer i dagene fra den 12. til den 16. september, kulminerende på selve dagen med jubilæumsmiddag i Rigssalen på slottet i Stokholm.

Et kongeligt firkløver

Og fra det danske kongehus bliver det med deltagelse af dronning Margrethe og kronprinsparret samt dronningens yngste søster, dronning Anne-Marie.

Det fremgår af kongehusets kalender.

Bliver to dage

Her kan man også se, at de fire vil være i Sverige både den 14. og 15. september.

Men til gengæld ikke præcist, hvilke arrangementer, de deltager i.  

Dronning Margrethe ses her på Gråsten Slot i 2021 sammen med sine to yngre søstre, prinsesse Benedikte i midten og dronning Anne-Marie til højre i billedet.
Dronning Margrethe ses her på Gråsten Slot i 2021 sammen med sine to yngre søstre, prinsesse Benedikte i midten og dronning Anne-Marie til højre i billedet.
Powered by Labrador CMS