Får fornem titel af kongehuset

Dronningen har udnævnt Karin Salling til kammerdame

Karin Salling er med virkning fra den 1. januar blevet udnævnt til kammerdame af dronning Margrethe.
Karin Salling er med virkning fra den 1. januar blevet udnævnt til kammerdame af dronning Margrethe.
Offentliggjort Sidst opdateret

Karin Salling, enke efter Herman Salling og næstformand for Salling Fondene, har fået en ny og fornem titel.

Hun er med virkning fra den 1. januar blevet udnævnt til 'kammerdame' af dronning Margrethe. 

Det fremgår af kongehusets hjemmeside.

Bærer ikke uniform

På hjemmesiden kan man også se, at kammerdamer bærer ikke uniform, men et embedstegn udformet som en broche. 

Desuden, at den første kammerdame i Danmark blev udnævnt i forbindelse med dronningens 25-års regeringsjubilæum i 1997. 

En række forpligtelser

Med titlen følger der ifølge TV2 Østjylland en række forpligtelser.

Kongehuset gør blandt andet brug af kammerdamer, når en nytiltrådt ambassadør skal til sin første audiens hos dronningen og ved andre festlige lejligheder.

Med udnævnelsen af Karin Salling er der nu i alt 12 danske kvinder, der har den fornemme titel.

Powered by Labrador CMS