Fans raser mod Lily Collins
Netflix-stjernen får kritik for tavshed efter dødsfald
Hovedrolleindehaveren i 'Emily in Paris', 36-årige Lily Jane Collins, har fået kritik fra fans efter at have delt billeder fra afslutningen af den nye sæson.
Det skete nemlig uden at omtale seriens regiassistent Diego Borellas pludselige død under optagelserne nogle dage tidligere.
Fem sæsoner

- Og der sætter vi endnu et punktum for 'Emily in Paris'. Det her er fem sæsoner af venskaber, der er blevet til søsterskaber - Venedig, Paris, Rom, hvor som helst føles som hjem med jer ved min side, skrev hun på sin Instagram.
Diego Borella faldt pludselig om på 'Hotel Danieli' i Venedig, og kunne desværre ikke reddes, trods indsats fra sundhedspersonale.
Smagløst og lavt
Fans tændte straks af i kommentarsporet.
- Føles det ikke lidt smagløst og lavt? En regiassistent døde på settet for bare tre dage siden,skrev en.
- Intet om ham, der gik bort? lød det fra en anden.
Efter hændelsen blev optagelserne kortvarigt sat på pause, men senere genoptaget.
Bor i København
Ifølge italienske medier skyldtes dødsfaldet et pludseligt sygdomstilfælde.
Lily Jane Collins har endnu ikke kommenteret reaktionen.
Musikstjernen Phil Collins datter bor til dagligt i København sammen med instruktørmanden, Charlie McDowell og deres datter.
I foråret havde parret premiere på deres film 'The Summer Book' i Grand Teatret, København