Familien fuldender Matthews drøm

Prøvede selv, mens han var i live

Matthew Perry døde sidst i oktober, kun 54 år gammel.

Venner-stjernen kæmpede gennem de fleste af sine voksne år med et misbrug af alkohol og diverse receptpligtige smertestillende midler.

Han blev begravet ved en privat ceremoni på kirkegården Forest Lawn i Hollywood Hills i Los Angeles den 3. november.

Vil hjælpe misbrugere

Matthew Perry forsøgte på et tidspunkt at indrette sit hjem som en afvænningsklinik, hvor folk kunne komme udefra og få hjælp, men udgifterne løb løbsk, og projektet blev indstillet.

Nu vil familien fuldende hans drøm.

Nu vil Matthew Perrys efterladte fuldende hans drøm om at hjælpe andre ud af deres misbrug.

Tidligere i november stiftede de en fond, hvis formål er at hjælpe folk ud af et misbrug.

- På den måde kan vi hædre Matthews minde, skriver familien i en udtalelse.

- Giv, hvad du kan

De opfordrer i udtalelsen til, at man rækker ud og hjælper, hvis nogen har behov for det.

Torsdag var det Thanksgiving i USA, og i dag tirsdag er det "Giving Tuesday".

I den anledning er Matthew Perrys stedfar, TV-værten Keith Morrison, kommet med en opfordring på X til at donere penge til fonden.

- Jeg gør normalt slet ikke den slags, men i år er anderledes her på "Giving Tuesday". Gør det, du kan. Matthew ville være taknemmelig, skriver stedfaderen.

Powered by Labrador CMS