Familie flygter: Frygter for dødelig stådreng-edderkop
Et bid fra den brasilianske vandreedderkop er frygtet for at resultere i flere timers smertelig erektion.
De er naturens svar på Viagra, men med dødelige konsekvenser. For den brasilianske vandreedderkop er også verdens mest giftige edderkop. Det er derfor forståeligt, at en engelsk familie tog benene på nakken, da dusinvis edderkoppen invaderede hjemmet, efter hjemmets mor havde købt bananer. Det skriver det kendte engelske medie Mirror.
Sophia Newcombe havde været ude og handle ind. I blandt poserne kunne bananer findes, og de bød på en ubehagelig overraskelse. Mens hun var i gang med at pakke varerne ud, lagde Sophia mærke til en lille hvid puppe på en af bananerne. I panik tabte hun dem på gulvet, og ud kom dusinvis af brasilianske vandreedderkopper. Verdens mest giftige edderkopper.
“Det var som noget fra en gyserfilm”
Sophias mand, Ashley Gamble, prøvede at støvsuge de små dødbringende spindlere op, men frygter at nogle undslap døden.
– Det var som noget fra en gyserfilm, siger Ashley.
Kært barn går under mange navne. Den giftige edderkop kendes nemlig også som bananedderkoppen. Den er kendt for at forårsage lange og smertefulde erektioner hos mænd, som har døden til følge indenfor få timer. En af de stærke nervegifte kan også resultere i mavesmerter, hypotermi, sløret syn samt kramper.
Dødelig edderkop ses også i Danmark
Den 28-årige far har derfor, sammen med Sophia og deres to døtre, flyttet ud af hjemmet. Han nægter at bo i huset, indtil det er blevet sprøjtet, så familien er sikker på, at alle edderkopper er udryddet. Han mener at supermarkedkæden ASDA, som konen Sophia købte banerne fra, burde betale for sprøjtningen.
– Vi er kede af problemerne dette har givet Ashley Gamble og hans familie. Vi vil holde familien opdateret under vores efterforskning, siger ASDA.
Selvom de giftige spindlere kommer fra Sydamerika, især Brasilien, er de også kendt for at være blinde passagerer til Nordamerika, ja helt til Europa, igennem eksport af bananer. I Danmark findes de ubudne gæster også en gang imellem i supermarkeder. En brasiliansk vandreedderkop skabte blandt andet panik i for nogle år siden, da den blev fundet i en dansk Netto.
– Det sker cirka fem gange om året, at vi får indleveret en edderkop fra et supermarked, siger Nikolaj Scharff, som er edderkoppeekspert på Zoologisk Museum, til Ekstra Bladet.