Eurovision-vinder gæster Danmark

Kalush Orchestra, der vandt sidste års Eurovision, optræder til det danske melodigrandprix 11. februar

Udgivet Opdateret

Der er ikke lang tid til, at Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen i Arena Næstved.

Aftenen byder blandt andet på en optræden fra sidste års vinder af det internationale melodigrandprix, Eurovision, ukrainske Kalush Orchestra.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Udtrykker glæde 

Heri udtrykker gruppen glæde over at besøge Danmark.

- Vi er taknemmelige for den støtte, vi fik fra Danmark i forbindelse med Eurovision 2022. I var et af de lande, hvor tv-seerne gav os flest point, lyder det fra bandet.

Kalush Orchestra vandt Eurovision 2022 med sangen "Stefania". Først stod Storbritannien til at vinde. 

Men da seernes stemmer blev afsløret, slog Ukraine nationen på målstregen.

England er værtsnation 

Det er stort at have Kalush Orchestra med i Dansk Melodi Grand Prix, lyder det fra Erik Struve Hansen, der er DR's programansvarlige for melodigrandprixet.

- Af åbenlyse og tragiske årsager kan Ukraine ikke være værter ved Eurovision i år. Så dette er vores måde at ønske tillykke på og anerkende den flotte Eurovision-sejr sidste år i Torino, siger Erik Struve Hansen i pressemeddelelsen.

Værtsnation

Der er tradition for, at det internationale melodigrandprix afholdes i det land, der vandt året før. 

Eurovision kan ikke afholdes i det krigshærgede land, hvorfor England i stedet er værtsnation.

Det afholdes i Liverpool, hvor finalen finder sted den 13. maj.

Otte danske artister 

Årets danske melodigrandprix sendes live på DR1 og DRTV klokken 20.00 med DR's Tina Müller og komikeren Heino Hansen som værter.

Her skal otte danske artister dyste om at komme til Liverpool og repræsentere Danmark.

Det ukrainske band Kalush Orchestra vandt sidste års internationale melodigrandprix, Eurovision. (Arkivfoto).
Det ukrainske band Kalush Orchestra vandt sidste års internationale melodigrandprix, Eurovision. (Arkivfoto).

GRANDPRIX 2023

Dansk Melodi Grand Prix 2023 er den kommende 53. udgave af Dansk Melodi Grand Prix. 

Konkurrencens formål er at finde den sang, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool i Storbritannien. 

Konkurrencen udgøres af en finale med otte deltagende sange.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS