Eurovision: Her er vinderen – Danmark floppede

Salvador Sobral vinder det internationale melodigrandprix for Portugal med sangen "Amar Pelos Dois".

Salvador Sobral fra Portugal vandt Eurovision Song Contest. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Sergei SUPINSKY/Scanpix.
Salvador Sobral fra Portugal vandt Eurovision Song Contest. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Sergei SUPINSKY/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når Eurovision næste år finder sted, bliver det med Portugal som værtsland. Det står klart efter at landets repræsentant, Salvador Sobral, i den store musikkonkurrence lørdag aften vandt med nummeret “Amar Pelos Dois”.

Danmark floppede

Dansk-australske Anja Nissen, der stillede op med nummeret “Where I Am” for Danmark, måtte nøjes med en 20.-plads i showet, der blev afholdt i International Exhibition Center i Kijev i Ukraine.

Anja Nissen gik på scenen som nummer 10 ud af de 26 finalister, der ud over de 20 lande, der havde kvalificeret sig via semifinalerne, også bestod af de såkaldte “big five” – Spanien, Italien, England, Tyskland og Frankrig – samt

Ukraine, der som værtsland for Eurovision 2017 var garanteret en plads.

Bookmakerne havde på forhånd spået, at finalen ville blive et trekantdrama mellem Italien, Portugal og Bulgarien.

Italien stillede i år op med den muntre “Occidentali’s Karma”, sunget af Francesco Gabbani, mens Bulgariens kun 17-årige Kristian Kostov sang nummeret “Beautiful Mess” og Portugal altså gik efter sejren med sangen “Amar Pelos Dois” af 29-årige Salvador Sobral.

Det er første gang nogensinde, at Portugal vinder Eurovision.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS