Et liv med masser af lys fra oven

Jens Kann-Rasmussen er som efterkommer i verdensfirmaet Velux fortsat i fodsporene som formand for den rige Velux Fond, der årligt uddeler store millionbeløb.

Jens Kann-Rasmussen, som fylder 50 år i dag, den 5. august, er ukendt for de fleste. Men h8an er en af de hovedrige arvinger i Velux-imperiet og en magtfuld bestyrelsesformand for den almennyttige fond Villum Fonden. Foto: Christian Geisnæs/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Medlemmer af landets allerrigeste familier, som står bag verdensfirmaer som Lego, Grundfos, Danfoss og Velux, er ofte ukendte for offentligheden.

Den store arv og de veldrevne virksomheder gør det næppe nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gøre så meget ydre postyr af sig.

Det gælder også formanden for Villum Fonden, Jens Kann-Rasmussen, der fylder 50 år den 5. august.

Han er barnebarn af Villum Kann-Rasmussen, der i 1941 stiftede det senere milliardfirma Velux med de verdensberømte ovenlysvinduer og dermed sikrede sine efterkommere langt ind i fremtiden.

Oddelte 625 mio. kr. i 2015

Jens Kann-Rasmussen overtog i 2015 formandsposten i Villum Fonden.

Den støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning, miljø- og klimamæssige samt sociale og kulturelle formål i både ind- og udland. Fonden uddelte 625 millioner kroner i 2018.

Villum Fonden er desuden hovedaktionær i VKR Holding, der huser den cirka 16.000 mand store koncern af virksomheder, hvoraf de mest kendte er Velux og Velfac.

Fonden har dog ikke bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheden, men er en almennyttig fond.

Uddannet civilingeniør

Jens Kann-Rasmussen er uddannet civilingeniør fra DTU. Efterfølgende arbejdede han i et par år som Senior Field Engineer hos Schlumberger i Vestafrika.

Derefter kom han til Velux. Her har han siden haft en række forskellige positioner, hvor han har brugt sin ingeniørmæssige baggrund.

Siden 2013 har han i Velux været Senior Director for Standardisering og Teknisk Dokumentation.

Han har desuden haft bestyrelsesposter i blandt andet VKR Holding A/S, Velfac A/S, der producerer døre og vinduer, samt ventilationsfirmaet Exhausto A/S.

Fritiden bruges på familien eller i naturen på cykel, ski, jagt eller gåtur.

Powered by Labrador CMS