- Er lykkelig for at være i live

TV-vært ramt af bil på vej på arbejde

Udgivet Opdateret

BBCs morgenvært Dan Walker blev kørt ned mandag morgen.

Han var på cykel, da han blev ramt af en bil og fik en voldsom tur i asfalten.

Walker fortæller om ulykken på Twitter.

Lidt af en ulykke

- Jeg er glad for at være i live efter at være blevet ramt af en bil.

- Mit ansigt ligner noget, der er løgn, men jeg tror ikke, jeg har brækket noget.

- Tak til Shaun og Jamie i ambulancen og politimanden på ulykkesstedet.

- Jeg er meget taknemmelig for vores sundhedsvæsen, skriver Dan Walker på Twitter ledsaget af nogle blodige billeder af sig selv.

Cykelhjelm reddede mit liv

Walker er far til tre og priser sig lykkelig for, at han havde cykelhjelm på, da han blev kørt ned.

- Hjelmen reddede mit liv, så hvis du plejer at cykle, så tag en hjelm på.

- Mit ansigt ser slemt ud, mit ur blev knust, min telefon er ødelagt, mine bukser er revnet, og min cykel er helt kvast, siger Walker der intet husker fra selve ulykken, men kun husker, at han vågnede på asfalten med ambulancefolk omkring sig.

Dan Walker er glad for at være sluppet med livet i behold.
Dan Walker er glad for at være sluppet med livet i behold.
Powered by Labrador CMS