Endelig sne: Kronprinsparret tumler med børnene
Sveriges kronprinsesse Victoria storhygger med både mand og børn i den tykke svenske sne. Familien har netop lagt et nuttet filmklip på Instagram, hvor børnene viser, hvordan kælken skal styres.
Det er en tradition – både at det sner, og at det svenske kronprinspar helt officielt sender en julehilsen ud.
Således også i år – hvor den nuttede familie har udgivet deres årlige julevideo på YouTube og Instagram.
Artiklen fortsætter under film-klippet.
Her ser man blandt andet de yngste medlemmer af familien, prinsesse Estelle og prins Oscar, der nyder at lege i sneen.
En dejlig film i sneen
Med videoen fulgte følgende hilsen: “Kronprinsparret, prinsesse Estelle og prins Oscar sender en julehilsen fra Haga-slottet. Glædelig jul!”.
I videoen ses familien i sneen uden for deres hjem på Haga-slottet. De leger ved et træ og i et legehus, som i generationer har tilhørt kongefamilien.
En lille sneboldkamp blev det også til i løbet af filmen.
Ud over klippet på Instagram kan filmen ses i sin helhed via dette link.