En af teaterscenens helt store er død
Sally Ann Howes sov ind søndag den 19. september 91 år gammel
En af Broadways og London West Ends 'grand old ladies', den britiske skuespiller og sanger Sally Ann Howes, er gået bort.
Hun døde søndag den 19. december.
Det skriver blandt andet Hollywood Reporter.
En imponerende karriere
Sally Ann Howes havde en imponerende karriere, der strakte sig over mere end seks årtier på både teatret, filmlærredet og TV.
Rigtig mange vil huske hende fra film-klassikkeren 'Chitty Chitty Bang Bang'.
Det var dog teatret, der først og fremmest stod hendes hjerte nært, og hun medvirkede da også i mange af de allerstørste opsætninger på såvel Broadway i New York som London West End.
Nomineret til Tony Award
Hun blev for eksempel nomineret til en Tony Award i 1963 for sin præstation som Fiona i en genoplivning af 'Brigadoon'.
Det var også hende, der tog over efter Julie Andrews i 'My Fair Lady'.
Sally Ann Howes blev 91 år gammel.