Elsket klovn død af kræft

Hospitalsklovnen Prinsesse Plaster er død af kræft. Marta Carbayo, kvinden bag, blev 52 år.

Marta Carbayo er død, 52 år gammel. Foto: Scanpix
Marta Carbayo er død, 52 år gammel. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det siger altid lidt om en person og dennes karakter, hvordan bisættelsen forløber – og hvor mange der dukker op netop den dag. At dømme ud fra Stiften.dks mindeord, så har Marta Carbayo rørt præcis så mange mennesker, man skulle tro.

Til bisættelsen blev den 52-årige “prinsesse” klappet ud af en stopfyldt domkirke i Aarhus midtby. Klovnens sidste nummer. Carbayo døde af kræft.

Ringer der ikke umiddelbart en klokke ved navnet Marta Carbayo, så kan det være, at du bedre kender hende som for eksempel hospitalsklovnen Prinsesse Plaster, med hvem hun i et årti har vakt glæde hos børn på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Alternativt kender du hende som Pandekagekonen i spillefilmen Bamse møder den store verden, der havde TV-premiere i 2017.

I mindeordet, som Stiften.dk bringer denne onsdag, står blandt andet: “Marta Carbayo var med sin professionalisme, indsigt og autenticitet et forbillede for mange klovne, gøglere og kunstnere. Hun levede i nuet som en slags kærlig anarkist, der altid kunne sprede lys selv i den mørkeste krog”.

Marta Carbayo efterlader sig sin mand Jon og parrets to børn.

Powered by Labrador CMS