Ekspert: Prinsen vil vise at dronningen står alene

– Det meget naturligt, at han ikke længere bliver tituleret prinsgemal, men vender tilbage til at blive kaldt prins, siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen. Foto: Holger Motzkau/Wikipedia.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når Henrik ikke ønsker at tituleres prinsgemal, ønsker han at vise, at dronningen nu er alene med opgaverne.

Prins Henrik fortæller Danmark, at han nu ikke længere er dronningens faste støtte ved officielle arrangementer. Det siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen om, at prins Henrik har fravalgt sig titlen som prinsgemal.

– Det er nok en konsekvens af, at han har meddelt, at han ikke ønsker at deltage i så mange officielle arrangementer længere. At han har valgt at træde et skridt tilbage og lade sig pensionere og ikke længere være en fast støtte for dronningen. Titlen som prinsgemal er knyttet til, at man er gift med dronningen og står ved hendes side til alle officielle arrangementer. Derfor er det meget naturligt, at han ikke længere bliver tituleret prinsgemal, men vender tilbage til at blive kaldt prins, siger han.

Hvad betyder det for kongehuset?

– Nu bliver det markeret endnu tydeligere, at dronningen står alene med alle opgaverne. Det viser, at han ikke ønsker at vende tilbage til sin gamle position.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS