Ekspert: Prins George bliver aldrig konge

En ekspert i det britiske kongehus mener, at prins George aldrig når at blive konge.

Smilene var store, da prinsesse Charlotte endelig kunne følge med prins George i skole tilbage den 5. september 2019. Foto: Aaron Chown/Pool via REUTERS/Scanpix
Udgivet Opdateret

Lille prins George bliver aldrig konge. Det er, hvad en tidligere royal korrespondent hos BBC mener. Christopher Lee tror nemlig, at det britiske kongehus er en institution i afvikling – og at kongehuset altså vil være en saga blot, når prins George engang ville have iført sig kronen.

Det skriver Express.

Artiklen fortsætter under videoen.

Christopher Lee arbejdede i mange år for BBC, hvor han havde den royale kongefamilie som sit primøre stofområde, men han mener altså, at kongehusets popularitet er så dalende, at det bliver svært at forestille sig, at kronen bliver ved med at være der.

Et af argumenterne er, at meningsmålinger viser, at briterne er tilfredse med kongehuset, som det ser ud nu. Det skyldes især, at dronning Elizabeth er så populær på grund af hendes lange lederskab og den mystik, der indhylder hende.

Men når hun engang giver tronen videre til Charles, så bliver det svært for kongehuset, da prins Charles er væsentlig mindre populær sammenlignet med dronningen.

Problematisk forestilling

Et af problemerne i det britiske kongehus er, at dronningen ifølge Christopher Lee er et brand, der er blandt de stærkeste i verden, men at hendes børn og børnebørn er føde for gossip-magasiner.

Herudover kommer en periode med prins Andrews problematiske fortid og Meghan og Harry, der åbenlyst har forladt det britiske kongehus for at leve på den anden side af atlanten.

Powered by Labrador CMS