Ekspert om Joachims tv-optræden: -Det er exceptionelt
Det er ret usædvanligt, at royale stiller op i et koncept som Go' Aften Danmark, fortæller kongehusekspert.
Prins Joachim var torsdag aften gæst i TV2-programmet “Go’ Aften Danmark”.
Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen siger til kendte.dk, at det er ret usædvanligt:
– Det er faktisk helt exceptionelt, at prins Joachim stiller op til interview i et fast koncept, som eksempelvis “Go´Aften Danmark”, siger Lars Hovbakke Sørensen til kendte.dk.
Kongehuset moderniseres
Han mener prins Joachims deltagelse i interviewet er udtryk for to ting:
– Det er et udtryk for endnu en modernisering af Kongehuset. Normalt stiller de royale kun op til interviews i egne vante omgivelser, på pressemøder eller efter aftale med et medie, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
Joachim retter op på dårligt image
Det er dog også udtryk for en anden ting:
– Det kan være et udryk for, at selv de mest royale af de royale også hele tiden fornyer og moderniserer sig. Men det kan også være fordi, prins Joachim vil forbedre sit image. Han er jo ikke den mest populære person i Kongehuset, fortæller kongehuseksperten til kendte.dk.
Prins Joachim er far til i alt fire børn. Fra sit tidligere ægteskab med grevinde Alexandra har han sønnerne prins Nikolai og prins Felix. Sammen med prinsesse Marie har prins Joachim sønnen prins Henrik og datteren prinsesse Athena.