Ekspert: Joachim blev tvunget med til fødselsdag
I følge kongehuseksperten må det være Margrethe, der har slået i bordet.
Prins Joachim blev tvunget til at deltage i kronprins Frederiks 50 års fødselsdag, skriver Se og Hør.
Det var blot tre dage før Classic Race i Aarhus, at afbuddet kom fra prinsen. Her stod der i en pressemeddelelse fra Classic Race:
– I forbindelse med H.K.H. Kronprinsens 50 års fødselsdag er min og min families deltagelse i fejringen påkrævet, og jeg kan ikke være på flere steder på én gang.
Ekspert: -Margrethe har slået i bordet
Og netop ordet “påkrævet” springer kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen i øjnene og kalder det “stærkt påfaldende”:
– Jeg synes, formuleringen ”påkrævet” peger på, at nogen har sagt til ham, at den går ikke. Det er oplagt, det er Margrethe, der har slået i bordet, fortæller Sebastian Olden-Jørgensen til Se og Hør.
Prins Joachim har i mange år været fast gæst og deltager i Classic Race.