Ekspert: Her er dronnings plan om pension

Ifølge en royal ekspert overvejer dronning Elizabeth kraftigt at lade sig pensionere, hvis hun stadig er levende som 95-årig.

Ifølge en royal ekspert har Dronning Elizabeth styr på pensionsplanen. KLIK VIDERE og se flere billeder. Foto: Scanpix
Ifølge en royal ekspert har Dronning Elizabeth styr på pensionsplanen. KLIK VIDERE og se flere billeder. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Elizabeth er den længstsiddende monark i nyere tid.

Og selv om intet tyder på, at dronningen giver afkald på tronen, er der ifølge en royal ekspert stor sandsynlighed for, at der om to år sker store ændringer i kongehuset.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det skriver Express.

Pensioneres som 95-årig

Da prins Philip fyldte 95 pensionerede han sig fra de officielle royale opgaver. Noget tyder på, at dronningen overvejer at gøre det samme.

Ifølge den royale korrespondent Robert Jobson overvejer dronning Elizabeth at videregive de royale pligter til sin ældste søn.

– Hendes majestæt er opmærksom på sin alder og vil være sikker på, at når tiden kommer, forløber videregivelsen af tronen strømlinet. Jeg kan forstå, at dronningen har overvejet og er af den overbevisning at, hvis hun fortsat er levende, når hun flyder 95, vil hun overveje at overgive tronen til Charles, siger eksperten.

Svært at pensionere efter reglerne

Men det kan blive en svær opgave for dronningen, der er underlagt de royale regler om succession.

Heri står der, at dronning Elizabeth den anden ikke kan pensioneres uden at abdicere fra tronen. Det er overbevisningen, at en abdikation fra tronen absolut ikke er noget, som dronningen ønsker.

Dog kan dronningen i tilfælde af dårligt helbred eller sygdom stoppe alle royale forpligtigelser. I det tilfælde skal der indsættes en regent, som varetager dem.

Efter al sandsynlighed vil det være tronfølgeren prins Charles, der indtager rollen som regent.

Prinsen har overtaget meget

Allerede de seneste år har dronningen givet prins Charles mere ansvar.

Da dronningen er nået en alder, hvor udlandsturene ikke altid er få nemme at foretage, har prins Charles trådt ind som arvtager. Senest har prinsen besøgt Tuvalu og Salamonøerne.

Ligesom dronningen også de senere år har taget prins Charles med på råd, når der skulle træffes beslutninger. Det skulle blandt andet være sket i forbindelse med beslutningen om, at prins Andrew blev bedt om at holde en pause fra sine royale pligter.

Powered by Labrador CMS