Ekspert: Dette bliver Frederiks største styrke som konge

Han blev født til at skulle blive konge, men han tvivlede på, om han var den fødte konge.

Kronprins Frederik havde som yngre svært ved at forlige sig med sin rolle og ikke mindst med den store opmærksomhed.

Helst ville han være som sine jævnaldrende, og i teenageårene tænkte han, om han måske kunne slippe for at følge efter sin mor.

Men tvivlen om fremtiden har han sluppet, fortalte han sidste år i portrætbogen “Under bjælken” af Jens Andersen.

– Jeg har det væsentligt mere afslappet, end da jeg var yngre, og er afklaret med den fremtid, der rykker tættere på.

Mentalt maratonløb

Den 26. maj fylder kronprins Frederik 50 år, og han kan se tilbage på en mental udvikling, som kongehusekspert Søren Jakobsen kalder et maratonløb: fra usikker ung til voksen mand.

Og den dag han bliver kong Frederik X, kan han måske ligefrem drage fordel af den tvivl, han så åbent lagde frem som teenager.

– Jeg tror, at de fleste danskere vil give ham meget lang snor, fordi han er, som han er. Det kan lyde paradoksalt, men de svagheder, han har vist gennem årene, kan blive hans styrke. De viser jo, at han er et menneske, siger Søren Jakobsen til Ritzau.

Evnen til at være “almindelig” kan blive et plus på flere måder. Ud over at skabe sympati vil det også markere en forskel til dronningens måde at være regent på.

– Dronningen er elsket og respekteret, men der er altid en afstand. Der har kronprinsen den fordel, at han kan være almindelig, og at han har en omgangskreds, der lader ham være det.

Eller umiddelbar, som prinsesse Benedikte udtrykker det i sin karakteristik:

– Han har det meget umiddelbare. Han går i folk med træsko på, siger hun i et interview med Ritzau og nævner ligheden med kong Frederik IX – Benediktes far og kronprinsens morfar.

– Han er meget menneskelig. Der har han nok arvet en masse af min far. Det er vi flere i familien, der kan se. Og det kan jeg jo kun hilse med stor glæde.

Udstilling om kronprinsens liv

I anledning af fødselsdagen åbner museet på Frederiksborg Slot en udstilling, der beskriver kronprinsens liv. Barnedåben, militærkarrieren, uddannelsen på Aarhus Universitet og det store bryllup i 2004 dokumenteres sammen med andre begivenheder med fotos og tableauer.

Men det er Ekspedition Sirius gennem Nordøstgrønland i 2000, som museumsinspektør Mette Skougaard især bemærker. En fire måneder lang tur med slædehunde og telt:

– Kronprinsens deltagelse, og i det hele taget hans præstationer inden for udholdenhedskrævende sportsudøvelser, viser et menneske, der, når han sætter sig noget for, virkelig tager det på sig. Han gennemfører det med alt, hvad det indebærer, siger Mette Skougaard.

Det er ofte sporten, for eksempel rækken af maratonløb, der fremhæves i karakteristikken af kronprinsen. Færre ved, at han fra ungdommen har været optaget af kunst. Ud over ti værker af kunstnere som Jesper Christiansen, John Körner og Tal R., der blev skabt i forbindelse med kronprinsparrets indflytning i palæet på Amalienborg, har kronprinsen opbygget en større samling.

Tidligere direktør på kunstmuseet Aros i Aarhus Jens Erik Sørensen spiller her en særlig rolle. Han fik i 1980’erne en uventet opringning fra kronprinsen, som dengang læste på Aarhus Universitet.

– Han spørger, om han og jeg kan mødes til nogle seancer. Han vil gerne tale med mig om de forskellige stilarter og om, hvad der rører sig, siger Jens Erik Sørensen.

– En del af aftalen er, at det skal foregå hemmeligt på mit kontor, for hans forældre må ikke vide det. Chaufføren, der kører ham, siger nej tak til kaffe i ventetiden, for han tænker, at mødet bliver kort. Men vi ender med at servere både kaffe og frokost.

Imponerende kunstsamling

Siden følger en række private og mere formelle møder, og da Jens Erik Sørensen nogle år senere inviteres hjem til kronprinsparret i Kancellihuset på Fredensborg, præsenteres han for en imponerede samling.

– Jeg var noget forbløffet. Det er især den abstrakte kunst, der interesserer ham. Den, hvor man kan fantasere sig ind i billederne, og hvor de forandrer sig, alt efter hvilket humør man selv er i.

Men er der da slet ingen mislyde i fortællingen om den kommende regent? Jo, for ganske vist er kronprinsen vokset med opgaven, men indimellem kikser det. Som da kronprinsparret i 2016 er på officielt besøg i Saudi-Arabien, og ifølge kritikerne medvirker til at legitimere et brutalt diktatur.

Men mest kritisabelt er kronprinsens medlemskab af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), mener kongehusekspert Søren Jakobsen. Også selv om regeringen for nylig har besluttet at følge kronprinsens udmeldinger tættere.

– Den internationale idrætsverden er ikke et sundt sted at være for en kommende monark, der skal være politisk neutral. Der ligger et minefelt foran ham, i det øjeblik vi får en regering, som ikke viser samme velvilje over for kongehuset som den nuværende, siger Søren Jakobsen.

– Vi ved, at han i sin tid blev advaret, men at han holdt fast ved beslutningen. Den form for stædighed kan blive problematisk.

Kilder: “Under bjælken” af Jens Andersen, Berlingske.

——-  FAKTA ——–

Kronprins Frederik fylder 50 år 26. maj. Han har foreløbig været tronfølger i 46 år, hvilket gør ham til den længst ventende danske kronprins, efter at arvefølgen blev indført.

LÆS her om det danske monarki:

* Det danske monarki har eksisteret i over 1000 år og er blandt de ældste i verden.

* I de fleste monarkier er tronfølgen arvelig, i Danmark siden 1660 ved enevældens indførelse.

* Kronprins Frederik står øverst i arvefølgen til tronen efter sin mor, dronning Margrethe, der har været regent siden 1972.

* Arvefølgen er fastlagt i tronfølgeloven fra 1953, der blev ændret i 2009, så tronen arves af den førstefødte uanset køn.

Prins Vincent står derfor foran sin tvillingesøster, prinsesse Josephine, da han blev født først.

Sådan ser arvefølgen ud i kongehuset:

1. Kronprins Frederik (født 26. maj 1968).

2. Prins Christian (født 15. oktober 2005 – søn af Frederik og Mary).

3. Prinsesse Isabella (født 21. april 2007 – datter af Frederik og Mary).

4. Prins Vincent (født 8. januar 2011 – søn af Frederik og Mary).

5. Prinsesse Josephine (født 8. januar 2011 – datter af Frederik og Mary).

6. Prins Joachim (født 7. juni 1969 – bror til Frederik).

7. Prins Nikolai (født 28. august 1999 – søn af Joachim og Alexandra).

8. Prins Felix (født 22. juli 2002 – søn af Joachim og Alexandra).

9. Prins Henrik (født 4. maj 2009 – søn af Joachim og Marie).

10. Prinsesse Athena (født 24. januar 2012 – datter af Joachim og Marie).

11. Prinsesse Benedikte (født 29. april 1944 – søster til dronningen).

12. Prinsesse Elisabeth (født 8. maj 1935 – datter af arveprins Knud).

Kilder: Kongehuset.dk, portrætbogen “Under bjælken” af Jens Andersen, Henrik Gam: tronfølge i Den Store Danske, Gyldendal.

Det siger familien om Frederik

Dronningen: – Frederik har en slags uskyld. Og han har intuition. Den er ikke dum at have.

Prins Henrik: – Frederik bliver en god konge. En klog og menneskelig regent. Han har en god vurderingsevne i forhold til moralske ting. Og så har han sans for lighed.

Kronprinsesse Mary: – Han møder mennesker, hvor de er, og har ikke nogen fine fornemmelser. Han er folkelig uden at være folkelig.

Prins Joachim: – Det med “Danmarks konge” blev han utrolig ked af at høre, det kunne jeg se med det samme. Noget ligesom rejste sig i min bror.

Prinsesse Benedikte: – Han er meget menneskelig. Der har han nok arvet en masse fra min far.

Kronprins Frederik: Når tiden kommer, bliver det spændende. At sætte sit personlige præg på kongehuset og monarkiet, men med respekt for de rammer, der allerede er. Mary og jeg vil være regentpar på vores egen måde.

Kilder: “En familie og dens dronning” af Anne Wolden-Ræthinge, “Under bjælken” af Jens Andersen, “Frederik – kronprins af Danmark” af Gitte Redder og Karin Palshøj.