Efter første omgang Vild med Dans: Mød favoritparret
Seerne har også besluttet sig for, hvilke par der er i farezonen for at at få virkelig få stemmer.
Da første afsnit af Vild med Dans 2018 blev sendt på TV2, dansede da mange par uden frygten for at ryge hjem første aften. Som du kunne læse på Kendte.dk, var alle par fredet første aften, men det ændrer sig fredag, 14. september, når afsnit to bliver sendt.
Danske Spil har siden første afsnit ændret deres odds på, hvem der står til at vinde, og hvem der står til at ryge hjem som de første.
Favoritten Molly
Skuespilleren Molly Egelind, datter af Søs Egelind, og hendes partner Mads Vad, fik ros af dommerne efter første afsnit, og de fik da også 20 point for deres indsats på gulvet. I den tungere ende fik håndboldstjernen Lars Christiansen og hans makker, Sofie Kruuse, kun seks point af dommerne.
Lars Christiansen og Sofie Kruuse er da også blandt Danske Spils favoritter til at ryge hurtigt hjem, mens Molly Egelind og Mads Vad lige nu står til at vinde Vild med Dans anno 2018.
”Molly Egelind og Mads Vads jive var meget imponerende og fik også klart flest point. Vi havde i forvejen et rigtig godt øje til Molly og Mads, og med den start, er de nu vores klare favorit til at vinde hele Vild Med Dans, det peger vores odds 3,0 også på,” siger Peter Emmike Rasmussen, Oddsansvarlig i Danske Spil, i en pressemeddelelse fra Danske Spil.
Den “anden” favorit
Foruden Lars Christiansen og Sofie Kruuse, ser det også virkelig sort ud for Rosa Kildahl og Esbern Syhler-Hansen, der er Danske Spils favoritter til at ryge hjem allerede efter blot to udsendelser.
”Efter den første dans i fredags, tror vi at ellers populære Rosa fra Den store bagedyst får det svært. Vi giver folk der spiller på hende til at ryge ud nu på fredag 3,5 gange pengene igen. Sammen med Rolf Sørensen og Lars Christiansen, må vi desværre sige, at vi tror de tre par er favoritterne til at ryge ud allerede nu på fredag. Lars Christiansen havde den store ulempe at være den første til at danse af alle, så måske han overrasker,” Peter Emmike Rasmussen.