Efter fødsel: Så hurtigt vender Meghan tilbage

Men begge forældre ventes at tage barsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Danmark er det ikke ualmindeligt med både hele og halve års barsel.

Og hertuginden af Sussex kan da også tage et helt års barsel. Det er dog langt fra planen.

Det skriver The Sun.

En kilde i det engelske kongehus fortæller til avisen, at Meghan har gjort det helt klart, at hun vender tilbage til sine officielle pligter så hurtigt som muligt.

– Hun er fyldt med energi, er meget målrettet og vil vende tilbage hurtigst muligt, fortæller kilden.

Meghan gik på barsel fra de officielle pligter for seks uger siden – men på trods af, fødslen nærmer sig med hastige skridt (der er ingen offentliggjort terminsdato), har hun alligevel deltaget i velgørenhed.

Der skal dog ikke være noget, der allerede er klar i kalenderen. Meghan vil vente og se, hvordan hun har det efter fødslen.

I USA er en tre måneders barselsorlov standard. I Storbritannien er et halvt og et helt år, som i Danmark, normalen.

Ifølge The Sun vil far Harry også tage barsel. Hvor længe vides ikke.

Hertuginde Kate tog et halvt års barsel efter sønnen Louis’ fødsel i 2018. Da hun fik datteren Charlotte i 2015,var det fem måneder.

Powered by Labrador CMS