Eccentrisk rigmand har sat gang i vild skattejagt: Fire personer er nu døde
En rigmand påstår, at han har gemt en vaskeægte skat i Rocky Mountain. Fire personer er døde i forsøget på at finde den.
En vaskeægte skattejagt har krævet sit fjerde dødsoffer. Det skriver Washington Post.
For nylig har myndigheder bekræftet, at den 53-årige familiefar fra Chicago, der omkom sidste sommer under en vandretur i bjergene i nationalparken Yellowstone, var på jagt efter en skattekiste fuldt med guld og juveler
Den 9. juni blev Jeff Murphy fundet død, efter en massiv eftersøgning blev sat i værk, da han ikke vendte hjem fra vandreturen ved bjerget Turkey Pen Peak.
Jeff Murphys kone, Erica Murphy har berettet, at det var en artikel i et flyselskabs magasin, der satte hendes mand på sporet af skatten.
Artiklen handlede om den nu 80-årige rigmand Forrest Fenns skattejagt. Forrest Fenn, der bor i News Mexico, påstår, at han i 2010 gravede en skattekiste med værdier for to millioner dollar ned et sted mellem Santa Fe og grænsen til Canada i over halvanden kilometers højde.
Han har efterfølgende udgivet en erindringbog, som indeholder et digt, der angiveligt kan give ledetråde til skattens placering.
Jeff Murphy er den fjerde person, der siden 2016 er omkommet i forsøget på at finde skatten.
De tre andre er alle fundet døde efter at være forsvundet på ture i svært tilgængelige områder.
Ifølge Erica Murphy var skattejagten blevet en slags hobby for Jeff Murphy.
– Han elskede alt, hvor han skulle bruge sit hoved, og han elskede at være ude i naturen, har hun sagt til Albuquerque Journal.
Fenn: Der er altid en risiko ved bjergvandring
Den eccentriske kunsthandler og rigmand Forrest Fenn har tidligere kondoleret til familierne for de omkomne.
Men han vil ikke afblæse skattejagten, som politiet i New Mexico ellers har opfordret til.
– Det er ikke anderledes end for jægere eller lystfisker, at der er en indbygget risiko når man vandrer ved kløfter og på bjergstier, har Fenn tidligere udtalt til Alberquerque Journal, og han understreger, at man ikke bør gå på skattejagt på livsfarlige steder.
– Ingen bør lede steder, hvor en 80-årig mand ikke ville være i stand til at gemme den, siger han om skattens placering.
Hvis du tør, kan du læse hele Forrest Fenns digt herunder:
As I have gone alone in there
And with my treasures bold,
I can keep my secret where,
And hint of riches new and old.
Begin it where warm waters halt
And take it in the canyon down,
Not far, but too far to walk.
Put in below the home of Brown.
From there it’s no place for the meek,
The end is ever drawing nigh;
There’ll be no paddle up your creek,
Just heavy loads and water high.
If you’ve been wise and found the blaze,
Look quickly down, your quest to cease,
But tarry scant with marvel gaze,
Just take the chest and go in peace.
So why is it that I must go
And leave my trove for all to seek?
The answers I already know,
I’ve done it tired, and now I’m weak.
So hear me all and listen good,
Your effort will be worth the cold.
If you are brave and in the wood
I give you title to the gold.