Dukker Meghan op ved stor royal fejring?

Mange håber og tror, at Meghan sætter sin barselsorlov på stand by i forbindelse fejringen af dronningens fødselsdag.

Billedet her er fra Trooping the Colour i 2018, hvor hertugen og hertuginden af Sussex deltog. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Peter Nicholls
Billedet her er fra Trooping the Colour i 2018, hvor hertugen og hertuginden af Sussex deltog. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Peter Nicholls
Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry har udført flere officielle pligter siden han blev far til lille Archie den 6. maj 2019 tidligt om morgenen. Han har blandt andet været i Holland, besøgt et børnehospital i Oxford ligesomhan også deltog ved lady Gabriellas bryllup.

Til gengæld har den nybagte mor, hertuginde Meghan, holdt fast i sin barselsorlov og er kun trådt frem en enkelt gang i forbindelse med, at Archie blev præsenteret for offentligheden den 8. maj.

Men nu spekuleres der i, at hun den 8. juni vil sætte sin barselsorlov på midlertidig stand by, og deltage ved den traditionelle, militære ceremoni Trooping the Colour. Det skriver Express.

Klik i galleriet over artiklen for fotos fra Trooping the Colours 2018.

Hertugen og hertuginden af Cambridge fik deres tredje barn i april 2018,og dukkede til alles overraskende og glæde op ved netop Trooping the Color blot godt og vel en måned senere. Derfor tror royale eksperter ifølge Express, at Meghan vil gøre det samme.

Markerer dronningens fødselsdag

Trooping the Colour kan dateres helt tilbage til det tidlige 1800 tal, og er en militærparade udført af majestætens personlige regiment, The Household Division. Ceremonien afvikles som den officielle fejring af dronning Elizabeths fødselsdag, der reelt er den 21. april.

Der vil være deltagelse af 1400 gallauniformerede tropper og desuden 200 heste. Ydermere vil flere end fire hundrede musikere fra ti forskellige orkestre og korps med trommer marchere og spille som én enhed. Undervejs vil paradens øverstkomaderende komme med 113 kommandoer.

Ruten strækker sig fra Buckingham Palace langs The Mall til Horse Guards Parade, Whitehall og tilbage igen.

Express nævner også, at Williams og Kates yngste barn, lille prins Louis, som fyldte ét år den 21. april, muligvis også vil være med i år. Begge hans søskende, prins George og prinsesse Charlotte, var en del af ceremonien, da de var på omtrent samme alder. Altså er det er ikke helt umuligt, at Louis vil være på balkonen til folkets hyldest den 8. juni.

Powered by Labrador CMS