Dronningens vagter må en tur i spjældet

Kontant afregning til soldater, der har vist disrespekt overfor deres korps og dronningen.

En gruppe soldater fra dronningens vagtregiment, The Welsh Guards, må en tur bag tremmer. Deres brøde består i, at de har misligeholdt regimentets corona-restriktioner. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Cathal McNaughton
En gruppe soldater fra dronningens vagtregiment, The Welsh Guards, må en tur bag tremmer. Deres brøde består i, at de har misligeholdt regimentets corona-restriktioner. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: Scanpix/REUTERS/Cathal McNaughton
Offentliggjort Sidst opdateret

En gruppe soldater, ialt 16 af slagsen, fra dronning Elizabeths vagt-regiment, The Welsh Guards, har efter militær standard kvajet sig godt og grundigt. De 13 er blevet idømt både ‘stroppetur’ og to uger bag tremmer, mens de tre sidste endnu venter på deres dom. Det skriver Mirror.

Deres brøde består i, at de en eftermiddag i juni spillede fodbold i en menneskefyldt park ved bredden af Themsen og ved den lejlighed ikke overholdt den krævede, sociale distance til civile.

Artiklen fortsætter under videoen

Dermed har de udsat deres kammerater i regimentet for corona-smittefare.

Mirror skriver også, at fire af de 16 soldater samtidig er blevet konstateret positive for kokain og kan se frem til at blive sparket ud af militæret efter at have afsonet deres straf.

Det er korpsets øverstkommanderende, der har fastsat dommen, efter soldaterne har været igennem en høring i retssalen på kasernen ved Windsor Castle.

De dømte skal afsone deres fængselstraf i militærfængslet ‘Military Corrective Training Center’ i Colchester og bliver trukket 50 procent i aflønning under afsoningen.

Ifølge en tidligere soldat har dommene skabt vrede blandt menige soldater i The Welsh Guards. De mener simpelthen, straffen er alt for hård.

“Se på, hvor lidt civile bliver straffet – og disse fyre har får halvdelen af deres løn trukket og dertil to uger i et militærfængsel,” har den tidligere soldat sagt til Mirror.

Powered by Labrador CMS